Skip til primært indhold

Ansøgning, faglig profil og vurderingsskema

Læs vejledningen nedenfor, når du vil søge hoveduddannelse i Patologisk anatomi og cytologi

Hvornår er du kvalificeret til at søge hoveduddannelse?

Har du fået Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændig virke, og har du på ansættelsestidspunktet gennemført og fået godkendt en introduktionsuddannelse i Patologisk anatomi og cytologi, er du kvalificeret til at søge hoveduddannelse i Patologisk anatomi og cytologi.

Er du aktuelt ansat i en introduktionsstilling, som du når at færdiggøre inden ansættelsestidspunktet, men ikke kan få godkendt i www.uddannelseslaege.dk  (kan først ske 1 måned før), så skal din uddannelsesansvarlige overlæge vurdere, om du forventes at opnå de påkrævede kompetencer og det tidsmæssige krav i et vurderingsskema. Dette skema skal vedhæftes din ansøgning.

Udfyld vurderingsskema for patologisk anatomi og cytologi og send den med din ansøgning, hvis du ikke har en godkendt introduktionsstilling (pdf)

Den faglige profil for Patologisk anatomi og cytologi

Den faglige profil er en beskrivelse af specialet og de potentialer og kvalifikationer, som der lægges vægt på, når ansøgere vurderes og prioriteres til ansættelse i hoveduddannelsesforløb. Det er specialeselskabet, der udarbejder den faglige profil, og den godkendes af Danske Regioner.

 

Du skal sende din ansøgning elektronisk på videreuddannelsen.dk

Når du har oprette dig som bruger, skal du udfylde 5 faneblade: Stamdata, Uddannelse, CV, Motiveret ansøgning og Prioritering.

Vær opmærksom på følgende:

  • Fane 1: Stamdata
    Kommunikation i forbindelse med din ansøgning foregår via den e-mail adresse du oplyser.
    Du modtager først en kvitteringsmail ved ansøgningsfristens udløb. Hold øje med du får denne mail (tjek evt. også dit spamfilter).
  • Fane 2: Uddannelse:
    Hvis du ikke har dit bevis for selvstændig virke, kan du downloade det fra autorisationsregistret.
    Søg i autorisationsregistret.
    Du kan kun indtaste oplysninger for én introduktionsstilling. Oplys den senest godkendte introduktionsstilling i Patologisk anatomi og cytologi. Som dokumentation kan du downloade og vedhæfte filer fra uddannelseslaege.dk. Læs vejledning om hvordan du henter dokumentation for i-stilling
    Hvis ikke du er færdig med din introduktionsstilling, skal du vedhæfte vurderingsskemaet som er beskrevet øverst på siden.
    Kursus i klinisk vejledning - du kan downloade og vedhæfte dokumentation fra uddannelseslæge.dk. Du finder kurset under den introduktionsstilling, hvor du gennemførte det.
  • Fane 3:CV
    Vedhæft CV med angivelse af dine lægelige ansættelser i kronologisk rækkefølge. Publikationer, posters, abstracts, foredrag o.l. - vedhæft en oversigt (du skal ikke vedhæfte artikler, poster osv.).
    Referencer: Vedhæft en liste med angivelse af reference personer. Læs mere om indhentelse af reference. Vi foretrækker at indhente reference fra den uddannelsesansvarlige fra din introduktionsstilling.
    Kurser: Du kan vedhæfte en samlet liste/oversigt over dine relevante kurser.
    HUSK at være opmærksom på funktionstid og vedhæft eventuelt dokumentation. Læs mere om funktionstid.
  • Fane 4: Motiveret ansøgning
    Vedhæft en motiveret ansøgning på maksimalt én A-4 side. Det er en god idé, at oplyse dine kompetencer i forhold til den faglige profil - se øverst på siden.
  • Fane 5: Prioritering
    Du skal bruge musen til at trække de hoveduddannelsesforløb, du ønsker at prioritere. De skal stå i den rækkefølge, du ønsker at prioritere forløbene i.
    Du gemmer dine oplysning via fanen Indsend. Obligatoriske felter (vedhæftninger) er markeret med en rød *. Du kan ikke indsende/gemme din ansøgning, før de obligatoriske felter er udfyldt. Du skal også på tro og love afkrydse, at dine oplysninger er korrekte.

Når du har indsendt din ansøgningen, er dine oplysningerne gemt. Du kan redigere i dine oplysninger frem til ansøgningsfristens udløb. Deadline for indsendelse er kl. 23.59 på datoen for ansøgningsfrist (ses i toppen på videreuddannelsen.dk).

Når ansøgningsfristen er udløbet, får du en e-mail som kvittering på, at din ansøgning er modtaget.

Du kan downloade en PDF udgave af din ansøgning, indtil samtalerne har været afholdt.

Ansættelsessamtaler

I stillingsopslaget er oplyst, hvilken dato samtaler finder sted.
Du modtager en e-mail med tidpunkt og sted, hvis du indkaldes til samtale. Vi beder dig bekræfte, at du kan deltage i samtalen.

Ansættelsesudvalget består af

  • Repræsentanter fra de afdelinger i Region Syddanmark, som indgår i hoveduddannelsesforløbene
  • 2 repræsentanter fra specialeselskabet (heraf en speciallæge og en læge under uddannelse i specialet)
  • 1 repræsentant fra Yngre Læger
  • Speciales sagsbehandler i videreuddannelsessekretariatet.

Samtalen forventes at have en varighed af ca. 25 minutter.

Læs mere om ansættelsesprocedure og ansættelsesudvalg

Har du spørgsmål eller problemer med din ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Oplever du systemmæssige problemer den sidste aften, inden ansøgningsfristen udløber, er det vigtigt, at du sender din ansøgning til mailadressen nedenfor, og oplyser at du forgæves har forsøgt at uploade din ansøgning.

Kontakt

Marika Dalsgaard Aagaard

Marika Dalsgaard Aagaard

AC-Fuldmægtig

Koncern HR, Sundhedsuddannelser


24 42 51 66 Kontakt
APPFWU02V