Almen medicin

Almen medicin er det største af de 39 lægelige specialer, og har en central og påskønnet plads i det danske sundhedsvæsen.

Introduktions- og hoveduddannelse i Sønderjylland eller Sydvestjylland

Vi har mulighed for at tage individuelle hensyn i forhold til opslag af uddannelsesstillinger i rekrutteringstruede områder - her defineret, som Sønderjylland og Sydvestjylland.

Læs mere om mulighederne, og hvordan du kontakter os

Om patientgruppen og rollen som almen mediciner

I almen praksis arbejder man tæt på patienternes sociale liv, følger dem over tid, og man præsenteres for mange forskellige kliniske problemer. Det stiller særlige krav til at kunne integrere de øvrige lægeroller i fagligheden. Evnen til kommunikation, samarbejde og sundhedsfremme er centrale i faget. Det gælder også evnen til målrettet problemorienteret akademisk videnssøgning pga. det store faglige felt, der dækkes. En almen praktiserende læge er chef i egen praksis og har rollen som arbejdsgiver. Det er en udfordring, men giver muligheden for stor indflydelse på egne arbejdsforhold og egen arbejdsplads.

Almen praksis varetager det første møde med patienten. Langt størstedelen af henvendelserne løses i almen praksis. Et stort og stigende antal patienter med kroniske lidelser følges og behandles i almen praksis, og man indgår i tværfaglige sammenhænge som for eksempel ved ”shared care” og terminale forløb.

I almen praksis møder man også patienter med problemer i grænselandet mellem sygdom, sociale og psykiske problemer, og en almen mediciner skal derfor være indstillet på, at kunne give professionel støtte og empati til patienter i kriser. Begreber som motivation, personlige ressourcer, compliance, sociale netværk og respekt for den personlige autonomi er dele af det daglige arbejde.

Uddannelse og vagtarbejde

Vagtarbejde er også en del af almen medicin, men den gennemsnitlige vagtbelastning målt i tid er dog relativ beskeden. Almen medicin har eget videnskabeligt selskab, der udgiver kliniske vejledninger og fremmer den faglige standard, vidensdannelse og undervisning.

Uddannelseslægen trænes i at håndtere en lang række kliniske situationer og sygdoms-tilfælde, der behandles i almen praksis. Man opbygger en særlig horisontal ekspertise, dvs. en evne til overblik og diagnosticering på tværs af de klassiske medicinske specialer. Der er i almen praksis adgang til et stigende antal parakliniske undersøgelser, og der fordres derfor en høj medicinsk indsigt.