I-kursus Anæstesiologi
I-kurserne i Anæstesiologi er for yngre læger ansat i introduktionsstillinger indenfor anæstesiologi på sygehusene i Region Syddanmark.
Formål
Deltagerne får viden om anæstesiologi og får opfyldt kompetencer indenfor dette speciale i henhold til de gældende målbeskrivelser for Speciallægeuddannelsen (2004).
Indhold
Session 1: Fysik farmakologi og anæstesi
Session 2, 3 og 4: Universal anæstesi og simulationstræning
Session 5: Regional anæstesi. Smertebehandling
Session 6 og 7: Intensiv terapi og respirationsøvelser
Session 8: Kritisk litteraturlæsning og søgning
Du kan læse mere om kurserne i kursusprogrammet for perioden Efterår 2021 og forår 2022 (pdf) og i kursusbeskrivelserne.
Tilmelding
Der er løbende tilmelding, således at nyansatte introduktionslæger kan deltage i uddannelsesforløbet, uanset ansættelsestidspunkt. En session forudsætter ikke at en anden er gennemgået.
Tilmelding sker via Plan2LearnLog på Plan2Learn.dk og åbn kataloget. Søg på I-læge kursus Anæstesi. Vær opmærksom på at tilmelde dig de enkelte sessioner/hold. Klik på det ønskede hold og følg vejledningen.
Ca. 14 dage forud for hvert kursus udsendes program, mødested og oplysninger for forplejning mv.
Kursuspladser
Der er plads til max 20 deltagere. På laboratoriet for Kliniske og kommunikative Færdigheder i Esbjerg kan der max være 12 deltagere.
Pris
Prisen for kurserne er Kr. 1.650 pr. deltager pr. kursistdag.
Dog vil prisen for de 3 kursusdage i session 2, 3 og 4 - i Esbjerg blive fordelt efter antal af deltagere.
Der er fuld forplejning under alle kurser.
Kontakt
