Skip til primært indhold

Dispensation for forskningstræning

Du har mulighed for at søge dispensation for den obligatoriske forskningstræning i uddannelsen

Ph.d. eller doktorgrad

Har du gennemført en ph.d. eller en doktorgrad får du dispensation for at gennemgå den obligatoriske forskningstræning under din uddannelse.

Har du gennemført en forskeruddannelse i udlandet, der svarer til en dansk ph.d., kan du søge videreuddannelsessekretariatet om dispensation.

Anden gennemført forskningstræning

Du har mulighed for at søge hel eller delvis dispensation for forskningstræningen på baggrund af andre tilsvarende teoretiske kurser, dokumenteret forskningserfaring i form af publikationer i anerkendte tidsskrifter eller mundtlige fremlæggelse af forskningsresultater på kongres.

Det foretages altid en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, men der er i videreuddannelsesregion Syd vedtaget følgende:

  • Vejledende kriterier for at der gives dispensation for det specialespecifikke projekt:
    Du har tidligere forsket inden for specialet, som har resulteret i godkendte (peer review) artikler eller poster på international konference (mindst en som 1. forfatter eller mindst tre som medforfatter).
  • Vejledende kriterier for at der gives dispensation for grundkurset:
    Du har gennemført tilsvarende teoretisk uddannelse i forskningsmetodologi eller ph.d. kurser.
  • Vejledende kriterier for at der gives dispensation for de teoretiske kurser:
    Du har gennemført specialerettede forskningskurser.
Læs vejledningen for den obligatoriske forskningstræning på retsinformation.dk

 

Sådan søger du om dispensation

Hvis du har et ph.d.-, eller doctor- bevis skal du uploade beviset i uddannelseslaege.dk. Herefter sender du en mail til videreuddannelsessekretariatets sagsbehandler i specialet. Sagsbehandleren vil herefter godkende forskningstræningen i logbogen.

Hvis du vil søge dispensation på baggrund af anden forskningserfaring, skal du fremsende mail herom til  specialets sagsbehandler i videreuddannelsessekretariatet og vedlægge dokumentation for den gennemførte erfaring. Herefter vil din ansøgning blive vurderet i samarbejde med den forskningstræningsansvarlige i specialet eller det regionale uddannelsesudvalg i specialet.

 

APPFWU02V