Gå til indhold

Den lægelige videreuddannelse


SOL 3

Kurserne i Samarbejde, Organisation og Ledelse - SOL

SOL3 er placeret i sidste 3.del af hoveduddannelsen. Hvis du tilmelder dig før, kan vi vælge at bede dig flytte/afvente med kursusdeltagelse til senere.

Kursets formål

At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de kompetencemål inden for områderne samarbejde, organisation og ledelse, der er opstillet i målbeskrivelserne.

Kurset giver deltagerne

- en grundlæggende indføring i det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på såvel decentralt som centralt niveau
- et kendskab til de væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen på såvel lokalt som nationalt plan
- et grundlæggende kendskab til de aftaler, regelsæt m.v., der er af betydning for det danske sundhedsvæsens funktion
- et kendskab til de forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger i det danske sundhedsvæsen
- en basal teoretisk viden inden for ledelse, organisation og samarbejde samt basale færdigheder i at anvende denne viden i forbindelse med løsning af konkrete forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger.

Varighed

3 dage + 1 opfølgningsdag (max 3 måneder efter). Alle dage er eksternat.
Du finder program, datoer og sted for SOL3 i menuen til venstre. Se også datoerne på evaluer.dk.

Tilmelding

Du skal selv sørge for at tilmelde dig og få fri til kurset. Tilmelding foregår på evaluer.dk. Skriv SOL3 i søgefeltet og klik på det kursus, du ønsker at tilmelde dig. Når du er tilmeldt kurset eller ventelisten, modtager du en bekræftelsesmail.

Vær opmærksom på, at det kun er muligt at have en aktiv plads på ét kursus ad gangen. Du vil derfor blive sat på venteliste på et hold, hvis du har en plads på et andet kursus i forvejen. Også selvom der er plads på det nye kursus. Du skal derfor kontakte Den Lægelige Videreuddannelse og blive afmeldt det første kursus, inden du tilmelder dig et, der passer bedre.


Siden er sidst opdateret 20-9-2021
Sundhedsuddannelser

Adresse: Boulevarden 76, 3. sal, 7100 Vejle, EAN 5798002571035 Personref cal@rsyd.dk. Email: videreuddannelsen@rsyd.dk   Tilgængelighedserklæring