Skip til primært indhold

Almen medicin i Sønderjylland og Sydvestjylland

Kontakt os, hvis du påtænker at søge introduktions- eller hoveduddannelseforløb i almen medicin i disse områder

Vi har mulighed for at tage individuelle hensyn, når vi skal opslå introduktions- eller hoveduddannelsesforløb i almen medicin i rekrutteringstruede områder.

I Sønderjylland og Sydvestjylland mangler vi praktiserende læger, så hvis du tænker på at søge uddannelsesstilling i disse områder, så hører vi meget gerne fra dig.

Vi kan tilrettelægge og opslå uddannelsesstillinger i det område og ofte i den by eller praksis, hvor du kunne tænke dig at søge. Henvend dig  i god tid – gerne 6 mdr. før du er klar til at søge stillingen - så kan vi som oftest imødekomme ønsket.

Det skal nævnes, at alle opslåede stillinger kan søges af alle, så du er ikke 100% sikker på, at være eneste ansøger til det ønskede forløb, men hvis du søger flere forløb i området, kan vi som regel finde en tilfredsstillende løsning.

Vi opslår introduktionsstillinger i Sønderjylland og Sydvestjylland fire gange om året pr. 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. Det er ofte muligt, at starte 1 - 2 måneder tidligere i forløbet, hvis det kan aftales med den praksis man får et forløb hos. På denne måde kan starten i introduktionsstilling tilpasses dit ønske. Hvis man er eneste ansøger til det søgte forløb, er det også muligt at starte senere end de nævnte datoer i Sønderjylland og Sydvestjylland – hvis man er blevet forsinket i KBU pga. barsel, sygdom eller deltid.

Hoveduddannelsesforløbene opslås i Sønderjylland og Sydvestjylland to gange årligt pr. 1. marts og 1. september. Her er det ikke muligt at aftale tidligere eller senere start, da der er tilknyttet en række kurser og aktiviteter til forløbet, som følger disse startdatoer.

Kontakt

Camilla Jagd Jørgensen

Camilla Jagd Jørgensen

Specialist

Koncern HR, Sundhedsuddannelser


51 54 39 67 Kontakt
Anette Grum-Nymann

Anette Grum-Nymann

Chefkonsulent

Koncern HR, Sundhedsuddannelser


29 20 18 12 Kontakt
APPFWU02V