Gå til indhold

Den lægelige videreuddannelse


Den Lægelige VidereuddannelsepilUdenlandske lægerpilLæger fra tredjelande og evalueringsansættelse

Læger fra tredjelande og evalueringsansættelse

Kommer du fra et tredjeland og ønsker at arbejde som læge i Danmark, skal du først have godkendt din lægeuddannelse ved at søge om dansk autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside finder du oplysninger om reglerne, og hvilken dokumentation styrelsen kræver, for at vurdere din uddannelse.

Når du har bestået fag- og sprogprøverne, skal du gennem et evalueringsforløb, hvor et sygehus, skal vurdere dine kliniske kompetencer og kommunikative evner, enten som læge uden speciale eller som speciallæge. Du skal selv lave aftale med et sygehus omkring ansættelse i et evalueringforløb, som senest skal være begyndt 12 måneder efter bestået fag- og sprogprøve.

Læs mere om evalueringsansættelser på Styrelsens for Patientsikkerheds hjemmeside.

Udlændingestyrelsen stiller krav om arbejds- og opholdstilladselse - se hvordan på www.nyidanmark.dk. Det er en betingelse for din ansættelse, at du senest på tiltrædelsestidspunktet sender kopi af arbejds- og opholdstilladelsen til lønafdelingerne på de sygehuse eller den praksis, du har indgået aftale med om ansættelse.

Hvis du har humanitær opholdstilladelse eller en opholdstilladelse efter reglerne om asyl eller familiesammenføring, skal du ikke have en arbejdstilladselse, men skal i stedet sende dokumentation for dette til lønafdelingen.


Siden er sidst opdateret 28-6-2021
Sundhedsuddannelser

Adresse: Boulevarden 76, 3. sal, 7100 Vejle, EAN 5798002571035 Personref cal@rsyd.dk. Email: videreuddannelsen@rsyd.dk   Tilgængelighedserklæring